Scott´s træningsside 2016

Indholdsfortegnelse

Oversigt vedr. indholdet af emner

på Træningsside 2

På denne side  kan du læse om:

Er du træningsnarkoman?

Kom godt igennem julen - spis og drik fornuftigt.

Sådan får du mest ud  af vinterens cykeltræning.

Hold muskelmassen ved lige højt oppe i alderen.

Cykelvedligehold.

Syv tegn på at du skal tahe en hviledag.

Scott´s træningsguide - cykeltræning for begyndere.

Hvordan skal du spise før og under lange cykeltræningsture?

🙂

Scott´s TRÆNINGSSIDE 2

Denne side er en fortsættelse af side 1 med endnu flere gode råd og tips, når det drejer sig om træning m.m. Her kan du hente inspiration og evt. svar på nogle træningsspørgsmål.

TRÆNINGSNARKOMANI!

🙂

Er du en

træningsnarkoman...?

Prøv denne lille test og se, hvor du er placeret mht. dine vander, når det drejer sig om træning. Er du afhængig af daglig træning eller har du et afslappet forhold til, hvor megen tid du bruger på træning? Måske denne lille test kan give dig et fingerpeg herom.

Sæt en ring for hvert udsagn.

                               Meget enig  Uenig  Hverken enig  Enig  Meget enig 

                                                                        eller uenig

Træning er det                     1           2             3                4             5

vigtigste i mit liv.

Omfanget af min                 1           2             3                4             5

træning har givet an-

ledning til konflikter

mellem mig og min

familie/partner.

Jeg brugr træning som      1           2             3                4             5

et middel til at ændre

sindsstemning (fx for at

få et kick, slippe væk).

Jeg har med tiden øget     1           2             3                4             5

omfanget af min daglige

træning.

Hvis jeg går glip af et         1           2             3                4             5

træningspas, bliver jeg

humørsyg og irritabel.

Hvis jeg skærer ned på      1           2             3                4             5

omfanget af min træning

ender jeg alligevel altid

med at træne lige så tit

som før.

Samlet score 6 - 16: INGEN symptomer på træningsafhængighed.

Samlet score 24 - 30: Symptomer på træningsafhængighed - inden for normalområdet.

Samlet score 24 - 30: Risiko for træningsafhængighed.

Indrykket den 30-11-2015 

Få styr på juletræningen

🙂

KOM GODT IGENNEM JULEN

- SPIS OG DRIK FORNUFTIGT!

Julen kan være hård ved forrmen og vægten for en cykelrytter. Scott racing giver dig i dette indlæg nogle gode tips på, hvordan du slipper helskindet igennem julen, uden at komme alt for maget galt af sted. Læs herunder, hvad du selv kan gøre:

1. SPAR PÅ ALKOHOLEN. Julen er cykelrytterens værste fjende, Du er trukket ud af de daglige træningsaktiviteter og alle de vante rutiner. Der er en masse mennesker du gerne vil se, og du kunne jo nærmest gå til en julefrokost hver anden dag! Læg derfor en plan for juledagene. Beram 2-3 dage uden regler, hvor du stort set spiser og drikker, hvad du har lyst til. De øvrige dage skal du være rimelig striks. Du kan smage på alt det du kan lide, men tag gerne små portioner. Man sulter jo ikke ligefrem. Og hold så lidt igen med alkoholen og nøjes med at drikke ét glas vin dagligt, da der her jo er tale om spildkalorier. Drikker du 5-6 glas vin, giver det dig 500-600 kcal, og så sænker alkoholen din forbrænding og gør, at du sover dårligt. For mange betyder tømmermænd også, at de ikke får trænet godt dagen efter - selvom mange kan brage igennem, selv med tømmermænd!

2. FREESTYLE DIN TRÆNING. Det er svært at træne i Danmark om vinteren. Vejret er omskifteligt, det er mørkt og vejene er glatte. I juledagene har man samtidig en masse aftaler og ting, man skal nå. Der er altså  en masse undskyldninger for IKKE at træne, men for den ihærdige gælder det om, at finde løsninger. Man skal kunne freestyle sin træning mere og klemme den ind, når det passer. Du kan jo fx træne om morgenen. På den måde er træningen overstået, og resten af dagen slipper du for at stresse over, at du skal have trænet. Det kan også være en god idé at træne på en hometrainer og mountainbike i julen. Hometraineren eller spinning kan være megakedelig, men den eliminerer alle undskyldninger for ikke at få trænet, og kører man nogle strukturerede intervaller, er det vel OK!

3. FÅ STYR PÅ DIN SULT. Den største risiko i julen er, at der ryger alt for meget indenbords, og at man tager på. Det kan derfor være en god idé, at køre en hård morgentræning for at sparke forbrændingen i gang. Men efter sådan en træning på tom mave er man jo hamrende sulten, og går man direkte i konfektskålen med den sult, så stopper man aldrig. Det gælder derfor om at undgå at gå sulten til julebordet. Det kan ske ved at drikke en masse vand lige efter træningen. Det fylder maven og får væskebalancen på plads. Du kan med fordel herefter spise lidt nødder eller en avocado. Det tager toppen af sulten og hjælper meget med at stabilisere blodsukkeret efter træning, så  man bedre kan styre sig!

4. NYD AT DET ER JUL. Mange cykelryttere stresser helt vildt i julen. I julen står alle de vante rutiner for fald. Man skal se venner og familie, man skal træne, og man skal spise en masse lækker mad og samtidig passe på kalorierne. Det er stressende! Men man må prøve at slappe af og nyde, at det er jul - ellers bliver man også for irriterende at være sammen med. Andesteg med brune kartofler og brun sovs, det er godt nok lækkert! Det skal man ikke få dårlig samvittighed over at spise lidt af. Men man skal bare styre sig.

5. BYG EN GOD GRUNDFORM. Hvis du har særlige udfordringer på dit løbs- eller træningsprogram i januar,  vil det nok være en god idé at holde dig ret skarp hen over julen. Det er nemmest, hvis du rammer julen med en god grundform, så sørg for at træne hårdt på dine sidste 14 dages træneningspas før jul. Den gode grundform gør, at din forbrænding kører i højt gear over hele julen, og den gør, at der ikke skal så meget træning til at toppe formen i januar. Samtidig er det bare federe at træne, når formen er god. Og så har grundformen også en psykologisk effekt. Hvis du har knoklet i november og december, gider du vel ikke sætte det hele over styr ved at lave "en Jan Ulrich" i december, så det vil hjælpe dig med til at være disciplineret med træning og kost.

Indrykket den 30-11-2015 

Vintertræning

Sådan får du mest ud af

vinterens cykeltræning...!

Det er godt for motivationen og humøret at variere vinterens træning i spinninglokalet med en tur på landevejsraceren. Men du skal være klæst godt på. Få gode råd om vintertræning af Scott racing.

Selvom det stadig er både råt og koldt udenfor, kan det give et ordentligr ryk opad på motivations-barometeret, hvis du rykker din  cykeltræning væk fra spinninglokalet og ud i den friske natur. Men det er vigtigt, at du holder dig varm, og det er især de udsatte kropsdele, du skal have fokus på, når du hopper på landevejsraceren elle måske på mountainbiken.

Det er generelt godt at variere sin træning, og de fleste trænger efter en lang vinter at få frisk luft ogf masser af lys. Det kan være svært at komme af med varmen i et spinninglokale, og mange oplevet ofte en let hovedpine, fordi det er svært at styre væskebalancen, og det giver et kæmpe boost af motivationen, når du kommer udenfor. Når du skal en tur ud i naturen, er det vigtigt, at du har fokus på påklædning - især på de kropsdele, hvor blodårerne ligge synligt. Dvs. hoved/hals, hænder og fødder. Et menneske afgiver ca 75 % varme fra hovedet, og når vi fryser, løber blodet mod de indre organer for at beskytte dem. Derfor kommer du let til at fryse på netop de tre kropsdele, og de skal være gost beskyttede mod kulden, når du cykler.

Kroppen Det er vigtigt, at du klæder dig efter lag-på-lag princippet, når du træder udenfor i vinterkulden. Inderst skal du have et lag, som holder kroppen tør. Dvs. en tynd trøje af kunststof eller uld som vandtransporterer sveden væk fra kroppen. Det mellemste lag skal være isolerende og holde kroppen varm. Det kan være en fleecetrøje af varierende tykkelse afhængig af, hvor koldt det er. Det yderste lag skal være en regnjakke, hvis det regner, og en vindtæt jakke, hvis det er koldt. Det vigtigste er, at du holder kroppen tør. Der er mange, som bruger en tynd regnjakke, men i virkeligheden er den kun god, når det regner. Den holder på fugten, og den kondensvand, du danner under træningen, kan du ikke komme af med, og derfor kommer du nemt til at fryse.

Hoved og hals Under cykelhjelmen skal du have en tynd og tætsiddende hue, som skal være lavet af kunststof, som kan transportere sveden væk fra hovedet. Du kan få huer, somogså går ned over halsen - alternativet kan du bruge en buff, også kaldet halsedisse, til halsen. En elefanthue vil også være en udmærket hovedbeklædning.

Hænder På hænderne skal du have en tynd inderhandske i kunststof, og hvis det er meget koldt, kan du bruge en yderhandske - eller en skihandske. Den bedste cykelhandske er delt i tre med plads til tommelfinger, pege- og langefinger og i det sidste "rum" er der plads til ring- og lillefinger. Fordelen ved den opdelte yderhandske er, at dete er lettere at holde fingrene varme. Der er mget forskel på, hvor meget folk fryser om fingrene, men når temperaturen nærmer sig fem grader, kan det hurtigt blive for varmt med to lag handsker.

Fødder Fødderne er en særlig udsat kropsdel, og mange cykelryttere fryser om tæerne, når de cykler. Her kommer et godt fif til, hvordan du undgår at få kulde i fødderne. Det kan anbefales, at du kører med dine standard cykelsko, selvom du også kan få særlige vintersko. Men hvis du sætter tape over ventilationshullerne i bunden af cykelskoene, kan du holde varmen, hvis du samtidig husker at bruge et par lidt tykkere vinterstrømper. Det vigtigste er dog, at du ikke strammer dine sko for meget. Hvis der ikke kan komme luft rundt om foden, begynder du hurtigt at fryse. Derudover kan du bruge et særligt skoovertræk, som både er vindtæt og vandafvisende. Det er med til at holde på varmen.

HUSK mad og drikke! Når du træner udendørs om vinteren er intensiteten som regel ikke så høj, som når du cykler om sommeren. Men cykelturene er vigtige for at holde kondien ved lige, og hvis det er alt for pivkoldt, og vinden går gennem marv og ben, kan du krybe i ly i skoven, hvor vinden ikke har helt så meget fat. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du husker at spise og drikke undervejs. Når du cykler udendørs, mærker du ikke sult og tørst, fordi signalerne bliver sløvet af kulden. Men du har brug for energi, og hvis du cykler i en til to timer, bør du have en drikkeflaske med noget sukkervand, der smager godt, og en energibar i lommen. Iskoldt vand er ikke  godt. når du er ude i kulden. Det er 100 gange bedre at være udendørs end inde. Det giver meget mere energi, og der er ikke noget federe end at komme hjem med røde kinder og frisk luft i lungerne.

Indrykket den 16-01-2016 

Aldersrelateret træning..!

Hold muskelmassen ved lige

højt oppe i alderen..!

Vidste du at et menneskes muskelstyrke begynder at falde allerede fra midten af 20-erne? En relativ ny undersøgelse viser imidlertid, at ældre i gennemsnit kan øge muskelmassen med lidt over ½ kg i benene på bare 12 uger ved at drikke en drik med et højt proteinindhold efter træning. Det er særligt indtaget af protein lige efter træningen, der er interessant. Man satte yo grupper med både mænd og kvinder i alderen 65 - 90 år sammen og de skullei 12 uger spille bold to gange 20 min. hver uge. Men kun gruppen, der indtog protein efter træningen, øgede muskelmassen i benene samt styrkeindholdet i armene. Dette viser tydeligt, at proteinindtag åbenbart er nødvendigt lige efter træningen, hvor musklerne er mere disponerede for proteiner, det er dog muligt at erstatte proteindrikken med noget andet. Det handler nemlig bare om at få fyldt noget på, når musklerne er sultne lige efter træning. Det kan være en klapsammen med ost og et glas skummetmælk. Der er mange muligheder, det er bare vigtigt, at det er noget protein og noget kulhydrat i det der indtages.

Som tidligere nævnt falder muskelstyrken fra midten af 20-erne, og efter fejringen af 50-års fødselsdagen falder muskelstyrken i gennemsnit med 1,5 % årligt. Fra man er i 20-erne , til man rammer 80 år, er der i gennemsnit røget 30 % af muskelstyrken. Det er derfor vigtigt, at fokusere på at opbygge musklerne, særligt som alderen stiger. Vi ved, at i alle vores daglige gøremål har vi brug for , at musklerne er stærke. Dels i den højere aldersgruppe for at forhindre, at de falder og dels i daglige gøremål som at rejse sig eller gå på trapper.

I den omtalte undersøgelse havde deltagerne dyrket boldspil i form af floorball og keglebold. Men andre former for træning - fx cykling eller styrketræning - vil formentlig også have en gavnlig effekt på muskelmassen. Det var dog ikke tilfældigt, at valget faldt på boldspil, idet fordelen ved denne træning var, at det også havde mange andre effekter, fx på kredsløbet, og så havde det positive effekter på kolesteroltallet. Og sidst - men ikke mindst og måske allervigtigst - så var der en høj motivation for at fortsætte med træningen!

BONUSINFO: Intag af protein lige efter træning kan med fordel ske ved at indtage dele fra denne liste:

l 1,5 dl skyr med müsli og evt. lidt frugt i tern.

l En god skive groft rugbrød med et par skiver ost.

l En håndfuld mandler eller nødder.

l En god håndfuld ristede kikærter.

l Havregryn med mælk og lidt frisk frugt.

l Røræg med laks og en ristet skive groft rugbrød.

l Koldskål med æg og tykmælk.

Kell Aa. Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 08-09-2017

Cykelvedligehold

Hold cyklen skarp

i vintermånederne..!

Scott racing giver dig herunder en række tips til hvordan du holder din cykel i god stand i vintermånederne. Det kan spare dig for tid, penge og besvær til foråret. Det kan godt betale sig at investere lidt tid i at vedligeholde cyklen op til og i de kolde måneder. På den måde får du nemlig de optimale betingelser for gode oplevelser på landevejene i foråret. Her kommer fire gode råd fra Scott racing:

1. Rengør cyklen grundigt.

For mange går det nok liiidt for hurtigt med at få cyklen vasket, og det bliver ikke altid  gjort. Men inden du sender cyklen på ferie, er det ekstra vigtigt, at den får en god vask og rengøring + smøring. Når du så hiver den frem igen nogle måneder senere, har du en cykel, der kører bedre og er nemmere at skifte gear på. Faktisk kan det anbefales, at du slutter dine cykelture med en hurtig cykelvask, selvom du har  ømme stænger og er lidt træt! Det er en rigtig god rutine. Der er også mange vaskestationer ved tankstationer og lignende, hvor man lige kan ordne det på vej hjem.

2. Hæng cyklen op.

Din cykel har godt af at blive hængt op i carporten, garagen, eller hvor du opbevarer den. Både fordi det ofte er mere tørt end jorden, men især for at holde dækkene runde og i god stand. Hvis du lige giver dækkene lidt luft inden, så holder de bedre formen, når de er hængt op. Nye dæk er ikke altid billige, og de kan være svære at få tilbage i helt samme stand efter flere måneder på jorden.

3. Fjern stenene.

En lille opgave er at få tjekket dækkene for småsten. Nogle gange får de små sten lov til at sidde og gnave, men ved at fjerne dem, mindsker du risikoen for punkteringer. Du undgår ikke at punktere i Danmark, men det her er en god måde at slippe for nogle af dem på.

4. Få tjekket cyklen.

Overvej at få din lokale cykelhandler/cykelsmed til at kigge på cyklen - enten inden du hænger den op, eller inden du går i gang med første træningspas. Gear, bremser og hjul er noget af det, der godt kan trænge til et tjek, før du sætter dig på cyklen igen.

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 25-10-2017 

Kondition

Fem grunde til

at elske cykling..!

Vi ved at Danmark er en af de helt store cykelnationer. Det gælder ikke kun på den internationale cykelscene, hvor vores proffer gør det rigtig godt, men også i den brede befolkning. Herunder  giver Scott racing dig fem grunde til at pumpe dækkene og hoppe på "dyret":

1) DU HOLDER HJERNEN SKARP LANGT OP I ÅRENE. Cykling er godt for hjenen. Det fandt ud af i en undersøgelse, hvor man studerede de kognitive funktioner før og efter en periode, hvor deltagerne enten cyklede eller var inaktive. Som en interessant krølle bestod forsøgsfeltet ikke blot af cyklister og ikkecyklister. Forskerne havde også inkluderet en gruppe, der hjulede afsted på elcykler, og ret så overraskende viste de psykologiske gevinster sig at være lige så store i begge cykelgrupper, hvilket forskerne tolkeded som et bevis på, at det ikke blot er selve den fysiske aktivitet, men i høj grad  også er bevægelsen udendørs, der gavner hjernen.

2) DU SKÅNER KROPPEN. Sammenlignet med løbetræning er cykling langt mere skånsom for muskler, led og sener. Mens løberne belaster kroppen med tre-fire gange deres egen kropsvægt, for hvert skridt de tager, og let kommer til at døje med ømme knæ, skinneben akillessener og hofter, så slipper cykelrytteren helt for de stød og ryk op i igennem kroppen. Mens mange løbere derfor må indstille karrieren eller skrue ned for ambitionerne, når de bliver ældre, kan cykelryttere blive ved med at cykle, så længe de lever. Det faktum understøttes af en amerikansk undersøgelse, hvor forskerne studerede inflammation, muskelømhed og -ødelæggelse samt påvirkning af immunforsvaret oven på tre dages udfordrende løb eller cykling. Resultaterne viste, at cyklisterne oplevede markant mindre muskelømhed og mindsket inflammation. Sidstnævnte er særlig interessant, da inflammation også svækker immunforsvaret og ultimativt kan gøre dig sårbar over for sygdomme og skader.

3) DU MINDSKER RISIKOEN FOR SYGDOMME. Motion og træning er afgørende i kampen mod de  helt store dræbere, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Motion mindsker bl.a. mængden af kronisk inflammation i kroppen - noget, forskerne er meget opmærksomme på i forhold til at undgå de to grumme sygdomme. Og igen gør cyklingen sig positivt bemærket. I en kæmpe undersøgelse med mere end en hvart million deltagere studerede forskerne sammenhængen mellem transportform og risikoen for over fem år at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme eller kræft. De fandt, at transportcykling var forbundet med en lavere risiko for begge sygdomstyper og ligefrem mindskede den generelle risiko for at dø. Sammenlignet med forsøgets passive deltagere havde cyklisterne 52 % lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. 40 % lavere risiko for at dø af kræft, 46 % lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og 54 % lavere risiko for at udvikle kræft.

5) DU SOVER BEDRE. Det er indiskutabbelt, at du kommer i bedre form af at cykle, og netop formen er en  afgørende brik i din søvnkvalitet. Det blev slået fast i et studie fra universitetet i Georgia. Her studerede man sammenhængen mellem den målte udholdenhed hos over 8.000 mænd og kvinder, og hvor godt de sov. Der viste sig at være en klar kobling mellem, hvor længe deltagerne kunne holde dampen oppe under en udholdenhedstest, og søvnkvalitet. Foranlediget af dette undersøgte forskerne, at især personer, der runder et halvt århundrede, bør være opmærksomme på at holde formen for at imødegå det tab af søvnkvalitet, der typisk følger med det at blive ældre.

5) DU FÅR MULIGHED FPR AT DYRKE DIN SOCIALE SIDE. Cykling egner sig til at være sammen med andre. Mens forskelle i form kan gøre det svært at følges ad (endsige tale) på løbeturen, og det er så så som så med den sociale kontakt, mens du prøver at besejre tennismakkeren på den anden side af nettet, er det oplagt at cykle sammen med vennerne. Det betyder, at cykling - ud over at udløse "sejrshormonet" serotonin, der giver en særlig lykkefølelse, når du fx vinder en skiltespurt - også frigiver "kærlighedshormonet" oxytocin, som vi prodicerer, når vi er sammen med andre. Hormonet er linket til både opløftet humør og reduceret stress. 

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 11-11-2021  

Syv tegn på at du

skal tage en hviledag..!

Der er syv faresignaler som du bør holde øje med. Kan du sætte kryds ved flere af disse signaler fra din krop, vil der være en god grund til at springes dagens planlagte træning over og i stedet få booetet batterierne.

FORHØJET HVILEPULS

Begynd dagen med at tjekke din hvilepuls. Hvis den er højere, end den plejer at være, så udskyd træningen til i morgen. Det gælder specielt, hvis programmet står på hård træning.

DÅRLIG SØVN

Har du (igen!) haft en nat med afbrudt søvn eller haft problemer med at falde i søvn om aftenen, så vil din krop være dårligere rustet til at klare hård træningsbelastning. Søvnproblmer kan desuden være tegn på at du har overtrænet.

MØRK URIN OG VÆGTTAB

Hvis din urin morgenen efter en træningsdag er meget mørkegul, og viser badevægten samtidig, at du har tabt dig, så mangler du sandsynligvis væske. Dehydrering hæmmer dig fysisk og kan påvirke din næste træning. Sørg for at få væske (og evt. salte) nok, før du træner igen.

NEDSAT PRÆSTATIONSEVNE

Har du følt dig skidt tilpas ved de seneste par træningspas - uanset intensiteten - så giv din krop ekstra ro og hvile.

SMÅSYG

Sygdom eller sågar menstruation lægger et ekstra stress på kroppen, immunforsvaret skal arbejde lidt hårdere, og det vil ofte øge kroppens restitutionstid.

DÅRLIGT HUMØR OG LAV ERNERGI

Hvis du er gnaven og/eller føler dig drænet for kræfter, så kan det være tegn på, at din krop ikke er restitueret tilstrækkeligt. Er kroppen under stress pga. træning eller andet, så bliver dopamin-niveauet bremset og humøret daler.

LEDSMERTER

Modsat almindelig muskelømhed, som ofte er uskadelig, så skal smerter i sener og led tages alvorligt. Snup en ekstra hviledag eller træn med lav belastning.

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 22-11-21 

Scott´s træningsguide...

Scott racing har en god træningsguide, som du vil kunne læse herunder. Den giver dig en lang række gode og nyttige råd og tips og måske svar på nogle træningsspørgsmål, som du måtte bøvle med.

Der startes først ud med fem gode træningsråd, der er basal viden om den gode træning:

* Start langsomt op, så du undgår skader.

* Få det gjort! Det er kun den træning, du gennemfører, der virker.

* Træn jævnligt - effekten af træningen har begrænset holdbarhed.

* Fordel din træning over hele ugen i stedet for at samle det hele på én dag,

* Dyrk ikke den samme form for træning to dage i træk. Veksl mellem styrketræning den ene dag og konditionstræning den næste.

FØR OG EFTER TRÆNINGEN

Før du går i gang, skal du varme din krop op (hvis det er en træningsform, der behøver det!). Det gør du ved at bevæge de store muskelgrupper - dvs. dine lår- og lægmuskler, arme- & skuldermuskler samt mave- og rygmuskler. Når du bevæger kroppen, får du pulsen op, og blodet begynder at løbe hurtigere rundt i kroppen.

FØR TRÆNINGEN - LAV MÅLRETTET OPVARMNING

Det er en fordel at målrette opvarmningen mod den del af din krop, som du primært vil træne. Skal du fx svømme, kan du lave noget ekstra opvarmning for skuldrene, da de hele tiden bliver brugt, når du svømmer. Det er også en god idé at lave nogle lette smidighedsøvelser - fx udstrækningsøvelser for dine læg- & lårmuskler, før du går i gang med at løbe.

EFTER TRÆNING

Få pulsen ned

Har du trænet din kondition, fx cyklet i højt tempo, er det en god idé, at du efter træningen bruger 10 minutter på at få pulsen ned.

Træn din smidighed, mens du stadig er varm

Hvis du har brug for at blive mere smidig for fx at kunne gennemføre pilates-øvelser, så vær opmærksom på, at du lettere kan arbejde med din smidighed, når muskerne er varme.

Afslut med afspænding

Det kan også være godt at afslutte din træning med 5.10 minutters afspænding. Læg dig ned, slap af i hele kroppen og saml tankerne, inden du fortsætter med dine andre gøremål.

HVORNÅR PÅ DAGEN ER DET BEDST AT TRÆNE?

Det afhænger af dig! Nogle mennesker kan bedst lide at begynde dagen med en gang træning. Andre foretrækker at vente til om aftenen. Det bedste råd er at finde det tidspunkt på dagen, hvor du føler dig mest frisk og veloplagt - både fysisk og psykisk. Har du gener i dine led og muskler, skal du samtidig finde det tidspunkt, hvor du føler dig mindst plaget af disse gener.

TRÆNINGSDAGE ER FORSKELLIGE

Nogle dage er du frisk - din træning går let og uden besvær. Andre dage er du måske tung og træt i din krop, og det kan være svært at komme igennem træningen. Mærk efter, hvad du har brug for. Hvis du er træt en dag, kan du træne i kortere tid og/eller træne ved lavere intensitet.

HVIS DU HAR STIVE ELLER SMERTENDE LED

Hvis du har leddegigt eller slidgigt, har du måske mest overskud til at træne først på dagen - men dine stive og smertefulde led skal lige i gang først. Prøv at tage et varmt bad, før du begynder. Og mærk altid efter, hvordan din krop reagerer.

HAR DU SLIDGIGT?

Har du slidgigt, kan dine smerter blive værre i løbet af dagen. Hvis du træner for sent på dagen, kan smerterne sætte grænser for, hvad du rent fysisk kan præstere og udholde.

HAR DU LEDDEGIGT?

Har du leddegigt, er du måske træt efter en lang dag. Trætheden kan gøre, at din træningsindsats ikke bliver ligeså god, som hvis du fx træner sidst på formiddagen. Vent med at træne til næste dag, hvis du kommer for sent i gang og kan mærke, at du er for træt og/eller har for mange smerter. Planlæg din træning, så du får det gjort, når du er frisk til det.

FÅ STYR PÅ DIN TRÆNING

Hold styr på din træning. Notér ned hvilken type træning du har gennemført den enkelte dag, hvor lang tid du har trænet, og hvor langt du fx har cyklet, løbet eller gået. Hvis du træner dagligt, kan det være svært at huske, hvordan du havde det bagefter. Derfor er det en rigtig god idé at nedskrive, hvad du fik ud af træningen - følte du dig godt tilpas, eller fik du ere energi? Notér også, hvis du fik smerter eller ubehag efter træningen, så du kan justere din fremadrettede træning.

HVORNÅR MÅ DU IKKE TRÆNE?

Selvom det er godt for din krop, at du er fysisk aktiv, skal du ikke træne for enhver pris. Du bør ikke træne, hvis du har smerter, der bliver forværret ved træning og/eller, hvis ét eller flere af dine led hæver i forbindelse med træningen. Det kan skyldes overbelastning eller forkert træning

* Hold en træningspause, indtil hævelsen og smerterne er forsvundet.

* Justér dit træningsprogram. Overvej, om du træner for hårdt - fx med en for tung belastning eller for høj intensitet i forhold til, hvad du fysisk kan klare.

NÅR SKADERNE KOMMER

Hvis du bliver ved med at få overbelastningsskader, kan du tale med en fysioterapeut om, hvordan du skal tilrettelægge din træning, så du fremover undgår flere skader. Fysioteratputen kan også lære dig, hvad du skal være opmærksom på for at undgå skader. Hvis du synes, det er svært at fornemme, hvor hårdt du må træne, når du har smerter, skal du spørge en fysioterapeut. Han/hun kan vurdere din sitauation og rådgive dig om alternative træningsnuligheder.

NÅR DU IKKE ER PÅ TOPPEN

Du skal undgå anstrengende motion, hvis du fx har:

* Ondt i halsen, hoste eller  løbende næse.

* Muskel- og ledsmerter og/eller hovedpine.

* Feber og generel følekse af utilpashed.

* Diarré eller opkastning.

HVIS DU HAR EN INFEKTION

Du skal ikke træne, hvis du har en svær infektion (fx halsbetændelse, lungebetændelse, blærebetændelse), der kræver behandling med antibiotika. Spørg din læge. Hvis du alligevel vælger at træne, kan det forværre infektionen. De fleste foretrækker da også at blive hjemme og slappe af! Har du en almindelig forkølelse eller lignede, er risikoen for, at det bliver værre, ikke af betydning, hvis du i øvrigt er sund og rask.

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scotte racing

den 22-11-2021 

Cykeltræning for

begyndere..

Er du ny og dermed begynder indenfor cykeltræning? Så er der hjælp at hente på denne side. Scott racing kan (med mange års erfaring!) give dig en lang række gode råd og tips og især et godt træningsprogram til at starte op på. Følger du dette vil du komme godt fra start.

Først og fremmest skal du være sikker på, at du har det rette cykeludstyr. Du kan i princippet starte ud med kun at have en cykel. Det kan dog anbefales, at have lidt ekstra fx en cykelhjelm og en cykel gps (cykelcomputer) og noget cykeltøj mv. Når du har cykeludstyret på plads til at begynde med cykling, skal du finde ud af, hvordan du skal træne og her er det Scott racing kan komme dig til hjælp.

START ROLIGT UD OG LYT TIL KROPPEN

Du skal først og fremmest starte roligt ud og lytte til kroppen. Mange er så engangerede og motiverede, at de træner alt, alt for hårdt. Det betyder, at de får skader og dermed aldrig kommer ordentlig i gang, fordi de bliver nødt til at stoppe igen. Derfor, husk altid at lytte til kroppen. Lad være med at træne for hårdt i starten. Det skal være let og sjovt, når du er ude og træne i starten. Efter de første to-tre uger kan du derefter øge intensiteten lidt og begynde at snuse lidt til nogle lette intervaller. Det kan derfor anbefales at køre følgende de første to-tre uger, hvis du ikke er i særlig god form:

* Træn to-tre gange ugentligt, medmindre du får ubehagelige smerter af træningen.

* Træningen skal være af cirka en times varighed.

* Træningen skal være let og handler blot om at vænne dig til at cykeltræne.

BEGYND FØRST PÅ INTERVALTRÆNINGEN EFTER TIDLIGST TO-TRE UGER

Når du har vænnet kroppen lidt til cykeludstyret og til at køre lidt småture på en times tid de første to-tre uger, kan du begynde på nogle intervaller. Hvad er  så intervalle, tænker du måske? Det er kort sagt, hvor du skifter i tempoet. Du vil typisk køre hurtigt og derefter holde lidt pause, hvor du får slappet af, får pulsen ned og kommer dig oven på intervallet. Når du skal til at køre intervaller, kan det anbefales at købe en cykelcomputer, hvor du som minimum kan se  puls. At købe en wattmåler kan være lidt "overkill" som begynder. Vent nogle måneder med det, og hvis du stadig er lige så bidt af cyklingen, kan du købe en wattmåler, Indtil da er en cykelcomputer, som kan vise puls rigeligt.

Med pulsmåleren kan du se puls % af makspuls. Dvs., hvis din max.puls er 190, så kan du se, hvor mange procent din puls ligger på - fx 80% af max.puls. Det er godt at vide, når du skal til at træne intervaller. Efter de første to-tre uger (tilvænningsperioden) kan det anbefales at køre lidt intervaller i zone tre efter du har varmet grundigt op. Det kan fx være:

* 3 x 10 minutter ved 78-83% af max.puls med 5 minutters pause i mellem hvert interval eller

* 2 x 15 minutter ved 78.83% af max.puls med 7 minutters pause i mellem hvert interval.

ØG INTENSITETEN OG GIV DEN GAS!

Kør nogle zone tre-intervaller som omtalt ovenfor i et par uger, så du i alt har trænet i over fire-fem uger, og så kan du begynde at øge intensiteten og køre nogle endnu hårdere intervaller, som får dig i endnu bedre form. Intervallerne kan fx være 8-minutters zone fire-intervaller, 3-minutters zone fem-intervaller eller 2-minutters zone seks-intervaller. Det hele afhænger af, hvad du ønsker at opnå med din træning. Det vigtigste er selvfølgelig, at det er sjovt. Det skal altid være sjovt at cykeltræne, og det må aldrig blive en sur pligt! Giv den gas og hav det sjove. Nyd at få pulsen op, være ude i naturen og få frisk luft. Du kan med fordel også melde dig ind i en cykelklub og køre med andre. Det gør det mere socialt, og tiden på cyklen går hurtigere.

CYKELTRÆNINGSPROGRAM FOR BEGYNDERE

I princippet behøver du ikke et træningsprogram som nybegynder inden for landevejscykling. Du skal blot følge de anvisninger, som er tidligere beskrevet på denne side. Dvs. to-tre ugers tilvænning uden intervaller, to-tre uger med lette intervaller, og derefter kan du begynde at træne hårdere, så længe du lytter til kroppens signaler løbende. Det kan alligevel anbefales at følge nogle træningsprogrammer. De kan være motiverende og give dig forslag til effektive intervaller samt den rette balance mellem hård træning og restitution, så du ikke kommer i overtræning, får skader og lignende. Som begynder kan det anbefales, at du efter de første fem-seks uger får dig et sådan træningsprogram.

TRÆNINGSPROGRAM: Træn dig til at køre 50 km på fire uger

I det efterfølgen får du et oplæg til og et "skræddersyet" program til at kunne køre op til 50 km på fire uger. Fire uger er ikke så meget, så der skal arbejdes, hvis du ønsker at nå målet! I cykling handler det om at træne meget. Det er kontant afregning: den der træner meget opnår også meget. Dog skal du også huske at passe på kroppen, for hver gang du træner nedbryder du kroppen en lille smule. Først når du har restitueret, dvs. fået hvile, er kroppen klar igen, men så er den til gengæld også en lille smule stærkere, end inden du trænede.

Udstyr til træningsprogram

Inden du får et træningsprogram stukket i hænderne, skal du lige overveje nogle flere ting. Det første du skal tænke på er faktisk at have det rigtige udstyr. Det er sværere at cykle 50 km på en gammel "havelåge" af en bedstemorcykel, end hvis du har investeret i en rigtig racercykel. Hvis du ikke har en racercykel endnu, kan du starte med at surfe lidt rundt på internettet og læse om mulighederne. Her vil du også kunne finde gode købsguider, der vil kunne hjælpe dig på vej til det rette køb. Derudover kan det også være en fordel at have det rigtige cykeltøj. Træningsprogrammet til at komme til at køre 50 km indeholder nemlig flere træningspas ugentligt med intervaller. Derfor vil det være en rigtig god idé med nogle cykelchorts, hvor der en en pude i, som skåner din bagdel. En trøje med nogle lommer bagpå (gerne tre), hvor du kan have slange, banan og lignende er også en god  idé. Hvis du har et pulsur er det også en rigtig god idé, så kan du holde øje med, om du ligger i den rigtige pulszone og dermed træner det, der er formålet. Hvis du ikke har et pulsur eller anden pulsmåler, kan du prøve at føle dig lidt frem.

Træningsprogrammet

Træningsprogrammet omfatter, at du træner tre gange ugentligt. Formålet med programmet er at få dig til at kunne køre 50 km uden de store problemer. De 50 km er uden noget mål om hastighed, men er mere et mål om at gennemføre og at kunne gøre det. Dette træningsprogram er dog et fint all-round med intervaller, der også gør dig rimelig hurtig til spurter osv.

UGEDAG  TURENS LÆNGDE   INTERVALLER

Mandag   Fri                                   Restitution

Tirsdag   1 - 1½ time                  2 x 13-15 min. omkring 80% af

                                                            max.puls med ca. 10 min imel-

                                                           lem.

Onsdag    Fri                                 Restitution

Torsd      1 time                           3 - 5 bakkespurter, hvor du kører

                                                         næsten alt, hvad du kan, så du

                                                         kommer over 90% af max.puls.

                                                         Pause 5-10 mellem hver bakke.

Fredag     Fri                                Restitution

Lørdag     Fri                                 Fri

Søndag    1½ time                     Udholdenhedstræning: lig mellem

                                                         65-75% af max. puls under hele

                                                         træningen, så jævn som muligt

Forklaring til træningsprogrammer

Det er vigtigt, at du er ordentlig varm, inden du kører intervallerne om tirsdag og torsdagen. Start derfor altid ud med ca. 15-20 min- i roligt tempo, hvor du ikke kommer over 75% af max.puls inden du begynder med det første interval.

Tirsdagens program er bedst at køre et sted, hvor der ikke er nogle  lyskryds. Find derfor en god strækning uden alt for mange sving og bakker. Tirsdagens intervaller træner din aerobe kapacitet. Dvs. din evne til at arbejde lige omkring syregrænsen i længere tid af gangen. Hold ca. 10 min. pause imellem intervallerne. Intervallet vil gøre dig stærk til at køre i lang tid i modvind, men med høj fart.

Til torsdagens program skal du finde en rute med 3-5 bakker. Bakkerne må ikke være længere end at du kan køre over dem på under ét minut. Du skal køre alt, hvad du kan opad, så du presser din puls mest muligt. Du skal holde 5-10 min. pause mellem hver bakke, så du når at få pulsen ned igen og få benene friske igen. I disse intervaller træner du din anaerobe kapacitet. Dvs. din evne til at arbejde over syregrænsen. Det er benhårdt arbejde på kort tid, men det gør dig også god efter de fire uger til at suse op over bakkerne, der kan være, når du skal køre de 50 km.

Ved søndagens program er formålet at træne udholdenhed. Her skal du ikke have de store pulsudsving, men holde et jævnt tempo hele turen igennem. Det er sådan en tur, der gør, at du kan klare at køre de 50 km uden problemer. Vælg en rute du synes er flot, fx forbi en flot sø eller nogle flotte marker og så nyd naturen og at du ikke behøves at presse din krop, så det gør ondt, men at du bare skal køre i et jævnt og godt tempo hele vejen igennem.

Hvis det ikke passer dig at træne om tirsdagen, så kan du godt rykke lidt rundt på ugedagene. Pas dog på med at lave intervaller flere dage i træk, fx både tirsdag og onsdag. Så er det bedre at rykke torsdagens program til om fredagen, så du stadig har en hviledag efter hver gang du har trænet.

Hvis du følger dette træningsprogram nøje, skal du nok kunne køre de 50 km efter fire uger. Hvis du er helt ny indenfor sportens verden og ikke har dyrket sport i lang tid, kan det dog anbefales at starte lidt blødt op, så du eventuelt dropper intervallerne den første uge, så du kun kører turene som udholdenhedsture. Efter du har kørt de fire uger skal du minimum holde et par hviledage, inden du kører de 50 km. Held og lykke med træningsprogrammet og GOD FORNØJELSE!

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 22-11-21 

Hvordan skal du spise før og under lange træningsture..?

Scott racing giver dig i dette indlæg nogel gode råd til dig, som ynder at køre de lange ture på rammen (100 km+).

Det rette energiindtag er afgørende for en god oplevelse på rammen, og særligt når du cykler langt. Du får nogle gode råd til, hvordan du skal spise før og under en lange cykeltræningstur. Alle cykelryttere og cykelmotionister kender følelsen af at gå sukkerkold. Når al energi pludselig forlader kroppen, du bliver helt ør i hovedet, og du nærmest ikke kan drive rammen fremad, uanset hvor meget du prøver. Har du først oplevet det én gang, vil du gå langt for ikke at opleve det igen.

Mange tænker pr. automatik, at det må være formen, den er gal med, når de går sukkerkold. Og formen har selvfølgelig også indflydelse på, hvor langt og hårdt du kan holde til at cykle. Men vil doh vove den påstand, at det i mange af tilfældene i lige så høj grad er et spørgsmål om energiindtaget før og undervejs på turen, som er skyld i, at en rytter går sukkerkolod.

To primære energikilder

Kroppen fungerer sådan, at den primært henter sin energi fra to forskellige kilder, når du træder i pedalerne. Den ene og nok vigtigste kilde er kulhydrat eller glykogen, som det kaldes, når kulhydraterne er oplagret i musklerne og leveren. Den anden kilde er fedt. Kulhydrat er den vigtigste kilde til energi både for hjernen og musklerne, fordi kulhydrat omsættes mere effektivt til energi end fedt. Derfor opnås den bedste fysiske præstation også, når kroppen forbrænder kulhydrat (glykogen) fremfor fedt. Det skyldes, at det kræver mere ilt for kroppen at omdanne fedt til energi end kulhydrat til energi. Ved lave intensiteter, altså når du cykler let og med overskud, er der ingen begrænsning på ilten, og her vil kroppen typisk anvende nogenlunde lige dele fedt og kulhydrat som energikilder. Men når intensiteten stiger, og du træder hårdere til i pedalerne, belaster du kroppen, der så vil økonomisere med ilten og anvende den til den energikilde, der kræver mindst - altså kulhydrat. Man siger, at intensiteten omkring den anaerobe tærskel (syregrænsen) og op, anveder kroppen udelukkende kulhydrat. Det er vigtigt at understrege, at der altid vil være individuelle forskelle, som fx er bestemt af, hvor veltrænet du er, og hvordan du har trænet.

Lagring af kulhydrat

Hvis kulhydrat er den bedste energikilde, kan du så ikke bare forbrænde kulhydrat hele tide, tænker du måske. I den perfekte verden ville det være optimalt, men det kan desværre ikke lade sig gøre i virkeligheden, fordi der er en begrænsning på, hvor meget kulhydrat kroppen kan lagre. Det er individuelt, hvor meget kroppen kan lagre, det det bl.a. afhænger af muskelmassen, men en trænet motionist vil typisk kunne lagre ca. 400 gram glykogen i musklerne plus op til 100 gram i leveren. For kvinder er tallet typisk 50-100 grsm mindre pga. mindre muskelmasse. Det lyder måske af meget, men afhængig af hvilken intensitet du træner med, kan kroppen lynhurtigt forbrænde dit lager. Og de ovenstående tal er vel at mærke dit maksimum - altså når kroppen er fuldstændig fyldt op og ikke kan lagre mere kulhydrat. Træner duén time omkring din syregrænse, kan du forbrænde 1.000 eller måske flere kcal (kalorier) i timen, hvor 100 % af energien som nævnt kommer fra kulhydrat. Da ét gram kulhydrat svarer til fire kcal, vil du så have forbrændt 250 gram kulhydrat. Det svarer lidt til tanken på en bil. Når måleren kommer ned i det røde område, vil du have sværere og sværere ved at opretholde intensiteten fordi der ikke er nok kulhydrat tilgængelig. For at blive i bilterminlogien kan man sige, at du går sukkerkold, når du løber tør. Her vil kroppen være nødsaget til at "skifte" til fedt som energikilde, men da fedtforbrændingen som tidligere nævnt kræver mere ilt, vil du være tvunget til at sætte intensiteten og farten ned. Kroppen har ikke på samme måde et begrænset lager af fedt, som det er tilfældet ved kulhydrat.

Hvordan skal du spise før turen?

Lad os sige, at en langcykeltræningstur for dig er på tre timer. Kører du med en moderat intensitet, kan du let forbrænde ca. 150-200 gram kulhydrat i timen. Ganger du op, kan du hurtigt se, at det i hvert fald er vigtigt, at du starter med fuld tank inden turen, hvis du skal have det bedste udgangspunkt for at kunne yde optimalt. Det er her, det såkaldte carbo-loading kommer ind i billedet. Udtrykket stammer fra det engelske ord for kulhydrat, carbohydrates, og betyder, at du i tiden op til den lange tur bevidst indtager en større mængde kulhydrat end normalt for at fylde dit lager op. Hvor meget kulhydrat skal du så spise for at carbo-loade? Igen kommer det helt an på dit fysiske udgangspunkt, din muskelmasse, og hvor meget og ofte du træner. En generel retningslinje kan dog være et sted mellem omkring 5-8 gram kulhydrat pr. kg kropsvægt pr. dag. Vejer du 75 kg, svarer det til mellem 375-600 gram kulhydrat. Det vil derfor sandsynligvis ikke være tilstrækkeligt kun at carbo-loade den sidste dag for cykeltræningsturen da kroppen også vil forbrænde kulhydrat i løbet af dagen bare for at holde sig i gang. Skal du give dig selv det bedste udgangspunkt, bør du så småt starte i hvert fald to dage før. 375-600 gram kulhydrat er meget, så det kræver nok lidt tanke og strategi, hvis du vil være sikker på at nå det. 100 gram havregryn indeholder fx omkring 60 gram kulhydrat, så der skal meget til. Andre kulhydratholdige fødevarer er øvrige kornprodukter samt ting som paste, ris, brød og kartofler. På dagen for selve cykeltræningsturen bør du tre-fire timer før turen indtage et hovedmåltid rigt på kulhydrat og med moderate mængder fedt og protein. Omkring en time før start kan du indtage et mindre måltid rigt på kulhydrat for at sikre, at dit blodsukker ikke når at falde, og at du er helt toppet op. Træner du kun 1 time eller 1½ time med lav intensitet, vil dit kulhydratforbrug være lavere, og du vil alt andet lige kunne gennemføre træningen fint på en helt gennemsnitlig kost, der i forvejen indeholder en del kulhydrat. Du vil i så fald ikke have behov for at indtage ekstra kulhydrat undervejs.

Hvordan skal du spise undervejs på turen?

Chancen for, at du rammer din carbo-loading helt perfekt og starter med totalt fyldte kulhydratlagre, er nok lille. Derudover vil du afhængig af længden og intensiteten på cykeltræningsturen selv med fyldte lagre sandsynligvis løbe tør, hvis du ikke indtager yderligere kulhydrat undervejs. Hvor meget kulhydrat, kroppen kan optage i timen, kommer igen an på dit fysiske niveau, og hvor vant du er til at indtage store mængder. Man kan sige, at maven kan trænes til at optage større mængder, fuldstændig ligesom dine muskler kan trænes til at blive stærkere. Indtager du større mængder, ned kroppen kan optage, øger du risikoen for problemer med maven. For en forholdsvis ny og utrænet rytterm, der cykler med lav intensitet, kan 30 gram kulhydrat i timen være en fornuftig og realistisk start. Cykler du rigtig langt eller med højere intensitet, bør du dog sigte mere i nærheden af 60 gram i timen eller måske endnu mere, hvis du kan holde til det. Eftersom kroppen kan optage en begrænset mængde kulhydrat i timen, er det vigtigt, at du starter indtaget allerede i første time af træningen. Det nytter ikke noget at vente, til du bliver sulten efter måske to timer, for så kan du ikke nå at fylde nok på. Forsøg at fordel kulhydratindtaget jævnt og over træningsforløbet. For at giv et billede af, hvordan 30-60 gram kulhydrat ser ud i rigtig mad, er der 20-25 gram kulhydrat i en banan afhængig af størrelsen. I en almindelig Mars-bar er der 35 gram kulhydrat, hvilket er nogenlunde det samme som i de fleste energibarer.

Supplér eventuelt med energidrik

Der skal altså noget indenbords for at opretholde det rette indtag igennem hele træningsforløbet. Det kan virke voldsomt at skulle spise så meget undervejs, og defor vælger mange også at bruge energidrik som supplement til fast føde. En normal ½-liters drikkeflaske blandet med energidrik indeholder typisk ca. 40 gram kulhydrat, så drikker du sådan én i timen, er du også godt dækket ind. En anden fordel ved energidrik er, at de typisk anvender et mix af forskellige typer af kulhydrat såsom: maltodextrin, fruktose og glukose. Fordelen ved at indtage forskellige former for kulhydrat er, at de optages forskelligt og har forskellige transportører over i blodbanen, så du alt andet lige bør kunne optage større mængder og uden at få problemer med maven. Det er også grunden til, at det ikke kan anbefales, at du fx udelukkende får dine kulhydrater fra Matador Mix undervejs på turen, selvom 100 gram indeholder ca. 80 gram kulhydrat. Her er der tale om meget ens og simple kulhydrater, der frigives til blodet, optages og forbrændes meget hurtigt. Det er mere hensigtsmæssigt med et mix af simple og mere komplekse kulhyudrater, som findes i fx frugt og grønt, korn og gryn, da de er mere længevarende.

Afslutningsvis dette:

Skal du ud på en længere cykeltræningstur, er det afgørende, at kroppen både har tilstrækkeligt med kulhydrat på lager inden turen, og at du indtager yderligere kulhydrat undervejs, hvis du vil præstere optimalt. Gør du ikke det, risikerer du at gå sukkerkold. Hvis du ved, at du skal på en længere cykeltræningstur om en dag eller to, bør du øge dit indtag af kulhydrat i dagene op til, så du starter turen med fyldte lagre. Undervejs på turen bør du indtage mellem 30-60 hram kulhydrat i timen fordelt over hele træningsforløbe. Varier gerne, hvad du indtager, så alle kulhydraterne ikke kommer fra samme kilde. Sumasumarum: Det kan sagtens lade sig gøre at cykle langt uden et højt kulhydratindtag før og undervejs, og mange atleter træner kroppen op til at kunne anvende fedt som energikilde særdeles effektivt. For langt de fleste af os  helt almindelige motionister gælder det dog, at et højt kulhydratindtag er nøvvendigt, hvus vi skal kunne præstere optimalt ved længerevarende cykelmotion.

Kell Aa Kamsgaard, webmaster, Scott racing

den 30-11-2021